På Kroen Endelave er der rum til alle. Smag, kvalitet, stemning, liv og rummelighed er nøgleord for os. Et sted der er helt sit eget, for dét er essensen af ø. Øer er bare lidt lidt anderledes end den daglige tummerum på fastlandet.
Vi serverer hjemmelavet mad, saucer, dressinger og vores kød er dansk, fra gårde med fokus på velfærd. Vi mener, at det er det bedste for smagen, dyrene og klimaet. Ø-DNA’et vil vi ikke gå på kompromis med. Vi tilbyder et nøje udvalg af håndlavede vine fra små, europæiske vinhuse, alle valgt for deres kvalitet og unikke karakter.
Velkommen på Kroen anno 2024!
Ø-hilsner
Holdet på Kroen
Kroens bygninger stammer fra 1840’erne, her blev Mary Christensens hus, hvor den nuværende krostue er, opført. Restaurationslokalet blev drevet som købmandsforretning fra omkring 1900 af Frands Eskildsen og sønnen Hans Carl Jørgen Eskildsen fortsætter driften.
De to huse lægges sammen omkring 1975 og i midten af 00’erne står Kroen til forfald og opkøbes og istandsættes af Endelave ApS, et lokalt folkeanpartsselskab. Herefter genåbner Endelave Kro og Gæstgiveri, som fremover forpagtes af flere forskellige forpagtere.
Der er gået en del år siden Kroen sidst blev instandsat, og de seneste års forpagtere har haft svære vilkår med et hus, der i den grad trængte til renovering og modernisering. I starten af 2024 solgte folkeanpartsselskabet andelene til Michael Mortensen, som har en drøm om at skabe et dynamisk samlingssted for øen og dens besøgende.
Bygningen med nuværende krostue opføres og hedder Mary Christensens hus.
Købmand Frans Eskildsen opfører nuværende restaurationslokale, hvor der drives købmandsforretning.
Købmandsforretningen lukker, og der etableres kro og restaurant i bygningen. Mary Christensens hus indlemmes med den tidligere købmandsforretning
Kroen står til forfald og opkøbes af Endelave ApS, et lokalt Folkeanpartsselskab, som istandsætter kroen.
Endelave Kro og Gæstgiveri genåbner, forpagtet af Claus Udengaard og Louise Dreiberg, der skaber et kulinarisk renommé. I de efterfølgende år har flere forskellige forpagtere ansvaret for kroens daglige drift.
Michael Mortensen køber kroen, kroen skifter navn til Kroen Endelave, og undergår en større istandsættelse og modernisering.
Den 1. januar overtager Kroen Endelave øens campingplads. Efter en mindre renovering, justeringer og nye tilføjelser genåbnede Campingpladsen Endelave den 28. marts 2025.
Den 29. marts åbnede Smagen af Endelave – En bid af øen, et slagteri, der producerer lækre, hjemmelavede specialiteter skabt med kærlighed til øen.